Alternativ behandling af ideopatisk
autisme & epilepsi
Baggrund
Kreacom er en
portal som nøje følger livets gang
for Thomas Aggerholm Jensen. Thomas'
neurologiske alder en en del bagud
set ifht. hans
kronologiske alder. Baggrunden
for denne forskel ligger i, at
Thomas fik såkaldte:
"Infantile
spasmer"
som ca. 4 måneders baby. Det
er muskelkramper som typisk kommer i
serier flere gange om dagen og
natten, og det betød på det
tidspunkt, at Thomas blev nødt til
at få en hel del medicin for at
dæmpe disse ubehagelige
muskelkramper ned. Ulempen var
dog, at medicinen også dæmpede
muskeltonus(styrke), koordination,
balance og reaktionsevne tilsvarende
ned, og dermed lagde låg på disse
udviklingsmæssige meget vigtige
færdigheder, så Thomas kom bagud i
udvikling alt for tidligt i sit
liv. Alt dette betyder at Thomas
idag har en hel del at indhente,
primært i sin
kommunikations-udvikling, så derfor
er der fuldt fokus på netop dette
område i hans hverdag. Thomas har
gået i specialbørnehaven
Vasebæk i Køge og blev her
trænet af fysioterapeuter og
talepædagoger samt fik god social
kontakt med de andre børn og voksne.
Vi har også været startet op på
specialskolen
Skolen ved Kæret i Det ny
Frederikssund MEN det var ikke det
rigtige sted for Thomas' udvikling !
Til gengæld går han nu på
specialskolen i Bramsnæsvig og
det kører bare derud af på denne
superskole med masser af relevant
aktivitet og gode lærere og hjælpere
som inspirerer & træner Thomas i det
daglige :o )
Vi har nu
arbejdet med ernæring som behandling, i
snart 6 år.
Vi har også
været på den
Ketogene
Diæt via
Dianalund i 2004 til 2005, så
vi kender godt til det med at måle
ketontallet, samt veje maden :o )
Vi gik
faktisk langsomt væk fra Ketogen-diæten
med dennes ratio-beregninger mellem fedt
og kulhydrat/protein via
Atkins kuren over
SCD-diæten, som vi har så har
fulgt i et par år.
Nu er vi ude
af den rene SCD-diæt og mere over i en
ren mælke og glutenfri type (se
opdateret menu'er nedenfor fra primo
2011), holder dog stadig fast i ingen
polysaccarider.
Vi er idag
medlem af en del Ernærings-fora på
nettet som dagligt udveksler
erfaringer
mellem dets medlemmer som giver gode råd
til hinanden. Det er super godt men
kræver meget af en for at holde sig
ajour, til gengæld giver den en rigtig
meget viden og erfaring tilbage fra de
andre (se link 24, nedenfor).
Super godt - kan varmt anbefales !
Menu'er
for een hel dag (@ 2200 kcal):
1. Morgenmad
Økologisk hirsegrød m/ frugtkompot og
mineralvand.
2. Middagsmad
Økologisk mælke-/glutenfrit
rugbrød m/
mælke-/glutenfrit pålæg på som:
Leverpostej, kødpålæg, æg m.m.
3. Eftermiddagsmad
Økologisk mælke-/glutenfrit
rugbrød m/
mælke-/glutenfrit pålæg på som:
Leverpostej,
kødpålæg, æg m.m.
4. Aftensmad
Fiskeret m/
bønner, grøntsager og en skive brød.
OBS !
Vedr. energibehov og dermed dagligt
behov for energiindtag fra
maden, henvises
f.eks. til denne side
her.
Mandel-Kiks
Fremstilling af små sunde mad-kiks,
lavet på mandelmel og andre nøddetyper.
Se denne
opskift på nogle rigtigt
dejlige mandelkiks som kan benyttes
fuldt påhøjde med chips eller lign.,
eller blot som et lille
hyggemellemmåltid, bare
meget
sundere og blodsukker-stabiliserende.
Gluten
& Mælkefrit kernebrød (100% rent)
Til 4 brød bruges:
1,5 l. lunkent vand
37,5 g.
HUSK
150 g. gær
275
g. kikærtemel
275
g. boghvedemel
350
g. mandelmel
275
g. hirseflager
300
g. groft blendet kerner
(solsikke, hørfrø, nødder, sesam,
græskar)
Salt/peber
Lun vandet og tilsæt gæren.
Blend kernerne i en løghakker ell. lign.
Bland alle ingredienser i en røremaskine
og rør dejen i 15 min.
Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1
time
Del dejen i 4 forme (anbefaler
silikoneforme, da dejen ikke hænger
fast)
Bag brødene v/200°
i ca. 40 min. i varmluft.
Brødene er fryseegnet.
|
Energifordeling: |
|
|
|
|
Energi i
færdigt brød: |
286 |
Kcal / 100 gram |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
∑ Protein: |
16,1 |
% |
|
|
∑ Fedt: |
35,9 |
% |
|
|
∑ Kulhydrat: |
48,0 |
% |
|
|
|
|
|
|
|
Sum: |
100,0 |
% |
|
Ratio = fedt /
(protein+kulhydrat.): |
0,6 |
:1 |
|
|
|
|
|
|
Probiotic
Læs
mere om
Probiotic her.
Samt mere
her om de
patogene bakterier man kender til
idag og deres indvirkning på os
mennesker og ikke mindst børn ;o
Fremstilling
af hjemmelavet
Yoghurt
Hermed vores gennemprøvede metode for
fremstilling af gedemælk- eller komælks
Yoghurt som bliver 100 % fri
for laktose,
hvis
man altså holder tiderne
meget
præcist som beskrevet herunder :o )
PS !
VIGTIGT !
Man må
IKKE
benytte mere end en fjerde-del til
halv-delen af en teskefuld et par gange
om dagen når man starter op på
yoghurten, hvis man ikke er vant
til at få denne særdeles potente
probiotic yoghurt ned i maven, da
det ellers vil give meget kraftige
Die-Off symptomer efterfølgende(få
dage efter....).
Det foretager sig dog
typisk ret hurtigt, når der
indfinder sig en ny balance i
tarmfloraen. Die-Off symptomerne
er typisk en forbigående forværring af
symptomerne man behandler for.
PS ! Trikket er at skaffe den
rigtige Yoghurt starter(pulver) fra USA
inden man går igang(se linken nedenfor).
Det er MEGET drøjt i brug, så det
er ikke noget som skal afskrække een fra
at skaffe det hjem til Danmark. Det skal
blot opbevares på køl herefter, så
holder det i meget lang tid.
Det andet som kan drille lidt er, at
opnå den rigtige temperatur i ovnen som
kun må være ca. 40 grader C. Vi har med
held brugt vores alm. ovn og sat
den lige under 50 grader mærket og lagt
et stegetermometer ind for at justere
den helt på plads, så kan det faktisk
godt lade sig gøre med de fleste alm.
ovne at opnå en relativ præcis
temperatur på ca. 40 grader C.( +/- 5
grader er acceptabelt)
Links:
ProStart Gedemælk
Der benyttes her
ProStart(fra USA) som
Yoghurt-starter.
475 ml.
Gedemæl
eller økologisk sødmælk, varmes op til
82 grader C. (skal være helt præcist,
brug kasserolle & stegetermometer),
tages herefter af varmen og afkøles
langsomt til stuetemperatur (ca. 20
grader C.). Ovnen indstilles
herefter til ca. 40 grader C. (ved alm.
ovn-varme ej varmluft) og den afkølede
mælk tilsættes nu 1/16 del teskefuld
ProStart
som omrøres meget let og sættes herefter
ind i ovnen i en passende høj skål med
løst låg på.
Yoghurt'en er færdig efter 24 timer i
ovnen og sættes herefter på køl.
Kan her holde sig frisk i ca. 7 dage.
Mandelbrød
Disse er bagt i ovn og fremstillet efter
dennne
specifikke
menu-plan med sine egne
ingredienser, specielt er det her
vigtigt at skaffe mandelmelen hjem og et
godt sted som faktisk også er relativt
"billigt" er
her.
Dog kan man selv fremstille det ved at
købe HELT RENE mandelflager eller halve
mandler afskallet, de kan herefter
kværnes helt ud i en "gammeldags"
elektrisk
kaffekværn.
Mælk og
protein-intolerance
Mælk
Mejeri mælken
indeholder omkring femogtyve forskellige
proteiner, af disse
har fem været konsekvent sat i
forbindelse med fødevareallergi.
Forskere, der har testet folk for
allergi har konstateret, at en lille,
men væsentlig procentdel testet negative
for sødmælk, alligevel har været
positive for specifikke proteiner i
mælken.
"Jeg mener, at
mælk og mejeriprodukter, er absolut gift
for enhver med en neurologisk lidelse",
siger Dr. Robert Fried. "Ikke alene er
mælk ikke en god kilde til calcium som
man ellers mener den er, den mindsker
rent faktisk indholdet af calcium, da
calcium i mælken bliver brugt op i
syre-base balancen som følge af
metabolisk acidose fra mælke forbruget.
Acidose (nedsat alkanitet af blod) er en
katastrofe for mennesker med kramper,
fordi nyrerne kun kan stå for omkring 35
procent af syre-base-balance
korrektionen, og lungerne må så gøre
resten. Og det betyder reelt,
hyperventilation - lige hvad vi har lært
med biofeedback ikke at måtte gøre,
når man lider af kramper.
"Ved tilstedeværelse af metabolisk acidose" tilføjer han, " er du
nødt til at hyperventilere for at
genskabe balancen af brintioner i
blodet, hvilket bliver fanget i den
pulmonale-kuldioxids-cyklus.
Hyperventilation, medfører dog
betydelige blodkar sammentrækninger i
kroppen og i hjernen, og dermed er det
ødelæggende for iltoptagelsen til
hjernen, som er mere følsom over for det
end resten af kroppen.
Derfor bliver det anvendt i neurologiske undersøgelser til at producere
theta EEG krampe mønstre - fordi det kan
udløse anfald.
I en undersøgelse rapporteret i Journal
of Applied Nutrition, med fire
epileptiske børn med autisme som alle
fik epilepsimedicin, blev alle behandlet
med enten en glutenfri og
mælke-reduceret kost eller en mælkefri
og gluten-reduceret kost. Tre af de fire
fik en reduktion i anfaldshyppigheden.
En
anden undersøgelse, offentliggjort i
Journal of Behavioral Medicine,
rapporterede en tre-og-en-halv-årig
dreng med tuberøs sklerose, mental
retardering, og ukontrollerede kramper,
som blev placeret på Feingold kost
(salicylat og mad-additiv eliminering)
tre seperate gange. Hver gang
resulterede det i væsentlig reduktion i
anfaldshyppigheden. I løbet af en
enogtyve ugers opfølgning, forblev
anfaldshyppigheden lav på trods af
udfasningen af ét af medicintyperne for
epilepsi, og kramperne blev elimineret
et år senere, selv om barnets
hyperaktive adfærd var uændret.
Kilde:
Treating epilepsy naturally: a guide to
alternative and adjunct therapies
Af: Patricia A. Murphy
Neuropeptider
Der
er meget, der tyder på, at protein
intolerans har betydning for udviklingen
af bl.a. skizofreni, men også for
autisme, DAMP og andre lidelser med
afvigende adfærd. Hvis æggehvidestoffer
ikke bliver nedbrudt til højst to
sammenhængende aminosyrer (byggestenene
for proteiner), men bliver optaget i
længere kæder med fx 7-8 aminosyrer,
virker disse korte kæder som
hormonlignende stoffer - peptider - der
kan være giftige for nervesystemet -
exotoxiner af endorfintypen. Man har
især øje på gluten fra hvede og
proteiner i mælk som kilder til sådanne
nerveskadelige peptider. Overlæge Kalle
Reichelt fra Rikshospitalet i Oslo har i
mange år arbejdet med denne problematik.
Kilde:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Dopamin og Serotonin
Dopamin og serotonin er to stoffer, som
er vigtige for vores respons på
opgivelsernes stress og stimuli. De
virker både som neurotransmittorer og
neuromodulatorer. En neurotransmittor
ændrer frekvensen og intensiteten i en
sendt meddelelse. Det betyder, at jo
større mængde neurotransmittorer, der er
til stede, desto stærkere bliver
signalet. En neuromodulator fungerer som
et slags filter, der tillader
bearbejdelse af en større eller mindre
mængde information. Dopamin og
serotonin, mener man, skaber det kemiske
landskab, der udgør lænken mellem
omgivelserne og vore hormoner.
Niveauerne af dem påvirker både vores
muligheder for at omforme sanseindtryk
til fornemmelser og vores respons på
omgivelserne.
Nerveceller, der indeholder dopamin og
serotonin, er diffust spredte, således
at de er i stand til at påvirke et
større område. De er langsomme i deres
svar, og opfører sig, som om det er
vigtigt at holde niveauerne af dopamin
og serotonin inden for bestemte grænser
- på samme måde som kroppens temperatur
holder sig inden for et bestemt
interval. Systemet med dopamin og
serotonin er også maksimereret mhp. at
bestemme, hvordan information skal
bearbejdes. Under en kortvarig
stresspåvirkning ændres disse niveauer,
for senere at gå tilbage til
basisniveauerne. Men hvis stressen er
kronisk og ikke kan påvirkes, ændres
niveauerne konstant.
Dopamin og serotonin har helt
forskellige virkninger på os. Høje
niveauer af dopamin fører til en klarere
tænkning og til en mere koncentreret
adfærd. Amfetamin virker for eksempel
ved at forhøje dopaminniveauerne,
hvilket gør, at man kan holde sig
koncentreret og vågen i længere tid. Ved
slutningen af en stimulerende og
stresset dag har vi opbrugt det meste af
hjernens dopamin, og føler os derfor
udkørte. Når vi sover, kan hjernen fylde
dopaminniveauerne op, så vi kan vågne
friske og udhvilede til en ny dag.
Lave niveauer af dopamin sættes i
forbindelse med depressioner, uklar og
rodet tænkning og en manglende evne til
at blokere for ydre signaler. Det er
derfor, at vores koncentrationsevne
mindsker i løbet af dagen, og at det
hele igen føles lettere efter en god
nats søvn. Dopamin driver også det
motoriske system.
Serotonin mindsker på den anden side
informationsstrømmen og kontrollerer
mængden af den information, som skal
behandles. Serotonin letter vores
sociale adfærd, ligesom vores uro og
frygt mindsker, når vi har nøje niveauer
af serotonin. Når vi lige har spist og
får en følelse af tilfredshed, skyldes
det en forhøjelse af
serotoninniveauerne.
Dopamin og serotonin styrer vores
behovssystem: Dopamin signalerer, at vi
"må have det", mens serotonin
signalerer, at vi "har fået det". Når vi
føler begær efter at få dækket de
grundlæggende behov for mad, sex og
tryghed, stiger dopaminindholdet i
hjernen, for at vi skal blive årvågne og
fokuserede. Muskelaktiviteten øges også,
så vi får mulighed for at skaffe det,
vil vil have. Koncentrationen af
serotonin synker samtidig, for således
at øge vore muligheder for aktivt at
tilfredsstille vore behov. Når dette er
sket, stiger serotoninindholdet igen og
fortæller hjernen, at nu har vi fået
behovet tilfredsstillet. Mætheden, at
opnå det, man har søgt, fører til et
stadium med høje niveauer af både
dopamin og serotonin. Hjernen har så
opnået en tilstand af biobalance, og
smerten eller begæret er ophørt. Vi
føler os tilfredse.
Kronisk stressede omgivelser kan enten
give forhøjede eller sænkede niveauer af
dopamin, men fører altid til sænket
serotoninniveau. Abnormt lave niveauer
af serotonin kan resultere i umotiveret
vrede, aggressivitet og impulsiv
opførsel. Det er også associeret med
fedme, lyst til kulhydrater, alkoholisme
og depressin. Hvis man helt fjerner
serotoninen fra en rottes hjerne, fører
det til en tvangsmæssig seksuel
aktivitet og en utrolig ædelyst, som
ikke fører til nogen mæthed.
I livsfarlige situationer beskytter
hjernen os mod overbelastning ved at
forhøje koncentrationen af serotonin.
Det er derfor, at vi kan se ting i slow
motion ved for eksempel en ulykke. Ved
meget høje niveauer kan vi få det
dårligt og kaste op. Vi kan blive stive
af skræk, fordi serotoninen hæmmer
dopaminens bevægelsersfremmende
aktivitet. Sådanne traumatiske
oplevelser husker vi for det meste meget
lidt af.
Kilde:
Det selvhelbredende menneske v/Susanna
Ehdin